I mit speciale foretog jeg en tværdisciplinær, økokritisk eftersøgning efter mulige alternativer til de ofte dominerende heltenarrativer i litteraturen og videnskaben. Med udgangspunkt i den amerikanske science fiction-forfatter Ursula le Guins poetik "Bæreposeteorien om Fiktion", og med metodisk afsæt i kvantefysiker og queerteoretiker Karen Barads diffraktionsbegreb, undersøgte jeg, hvordan bæreposelitteratur, i specialet eksemplificeret ved Virginia Woolfs The Waves og Inger Christensens alfabet, fordrer en gentænkning af forholdet mellem menneske, teknologi og natur, som er fuldkommen nødvendig i en tid med påtrængende økologiske og samfundsmæssige kriser. Specialet viser, hvordan kritisk læsning er en indgang til at forstå disse tiders politiske og etiske fordringer om regeneration og ansvar-liggørelse. Det kan læses her