Jeg har skrevet en tekst om eksperimentet tingenes råd for Byrummonitor her.
Om Talking Landscapes
”Måden, vi taler på, har indflydelse på den fremtid, vi skaber”
Talking Landscapes sætter fokus på menneskenes forhold til natur og fremtid gennem nye måder at tale sammen på. Kan vi skabe den fremtid, vi ønsker, ved at ændre måden, vi taler sammen på?
LANDSKABET SPEJLER VORES TID
På en række unikke lokationer, der favner et broget landskab præget af skønhed, historie og kultur, men også nedbrudt biodiversitet og udnyttelse af naturen, vil vi gennem nye samtaleformater forestille os en fremtid med et anderledes forhold mellem mennesker og natur.
Talking Landscapes er samtaler om vores tid og især om vores forhold til omgivelserne og naturen. Vi befinder os i en kritisk og afgørende tid. Her, midt mellem landskabsidyl og naturdrømme på den ene side og kapitalistisk konfliktløsning og naturens og menneskenes indbyrdes overlevelseskamp på den anden side, er der mulighed for at skabe forandring.